Menu

SEO Content Specialist

Har du en stærk holdning til, hvordan man laver rigtig SEO, og et hjerte der banker for content, som fortjener førstepladser på Google? Er struktur en del af din arbejdsmetode og nyhedsbreve om Googles seneste Guideline-ændringer en del af din hverdag? Så har vi en plads til dig!

Kendskab er et full-service digitalt marketing bureau med speciale i at skabe øget performance på tværs af de digitale platforme. Vores kunder er ambitiøse B2B og E-handelsvirksomheder, og der er øget interesse for det vi kan; At hjælpe vores kunder til at nå deres forretningsmæssige mål ved hjælp af digital marketing.

Tænker du som Google?

Dygtighed og solid faglig indsigt er det, der driver os fremad, som team og som forretning. Med andre ord, vi har fagligheden på plads, og ønsker det samme hos dig – gerne med fremtidsbrillerne på: Du tænker SEO 2022 og frem, og du ved at brugeroplevelsen er fundamentet for en god placering i Google. Samtidig har du tæft for content med outreach for øje, og kan skabe de gode idéer til indhold, der kan tiltrække relevant trafik fra Google.

 

Dine primære opgaver

  • Lave dybdegående søgeordsanalyser og SEO-arbejde
  • Optimering af eksisterende indhold
  • Idégenerere til indhold på tværs af platforme og medier
  • Udarbejde indhold på højt niveau med målgruppen for øje
  • Outreach og linkbuilding

Du har

  • 2+ års erfaring med SEO og/eller Content
  • Fået topplaceringer i Google og en SEO-nørd i maven
  • Kendskab til Googles Guidelines
  • Kendskab til at udvælge de rigtige søgeord
  • Erfaring med at udvikle indhold baseret på User Intent
  • En holdning til fremtidens linkbuilding
  • Kendskab til at udvikle flere typer content/indhold
  • Lysten til udforskning og opdatering i en branche i konstant udvikling
  • Evnen til at kommunikere så “ikke-nørder” forstår dit budskab
  • Gode skriveevner

 

Du kender muligvis også til

  • Screaming Frog, Ahrefs, AccuRanker
  • Google Tag Manager, Analytics, Search Console og My Business
  • Photoshop, InDesign, Canva, Piktochart

Vi søger endnu en stærk personlighed til holdet – én som kan bidrage til udviklingen af vores bureau og sparre med holdet på det strategiske og udførende plan.

 

Vi tilbyder

  • Faglige udfordringer og udvikling
  • Samspil med dygtige specialister indenfor alle felter af digital markedsføring
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Et job på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt
  • En lønpakke, som modsvarer din erfaring og dine kvalifikationer

 

Hvordan du ansøger

Lyder ovenstående som noget for dig og kunne du tænke dig at være en Kendskaber? Så send os en ansøgning og fortæl, hvorfor vi skal møde dig.

Vi indkalder løbende til samtaler og indgår aftaler, når de rigtige kandidater er fundet, så send hurtigst muligt din ansøgning vedlagt CV og evt. anbefalinger med emnefeltet “SEO Content Specialist” til rene@kendskab.dk

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt René Poulsen på e-mail rene@kendskab.dk eller på telefon 31 68 12 34.

Vi glæder os til at høre fra dig!





René Poulsen

Her er en kendskaber. Det er René

Direktør / Partner

Mød hele holdet

Er du vores SEO Content Specialist?

Har du spørgsmål til jobbet, udfyld da blot formularen og vi vender tilbage til dig.

Manifest

Vi er passionerede.

I Kendskab møder vi på arbejde, fordi vi brænder for at skabe værdi og bedre resultater for vores kunder. Hver eneste dag.

Vi er til lange forhold.

Vi vil skabe langtidsholdbare relationer med vores kunder og skabe sund og bæredygtig vækst for deres forretning. Nu og over tid.

Vi vil være lige begejstrede.

Vi vil samarbejde med kunder, som vil samarbejde med os – og som er glade for det. Hvis samarbejdet ikke fungerer, skal begge parter kunne opsige det NU. Derfor laver vi ingen bindende kontrakter eller tvivlsomme abonnementer.

It takes two to tango.

Vi vil samarbejde med dygtige, lydhøre kunder som har vilje og ressourcer til at vækste deres forretning, og som kan være agile samarbejdspartnere i processen – for de bedste resultater kommer af et samarbejde.

Vi er datadrevne, men...

Data er intet værd uden indsigt. Vi bruger den rigtige data til at stille de rigtige spørgsmål for at finde frem til svar og handlinger, der skaber de gode resultater og overskud på bundlinjen.

Vi tager det personligt.

Vi samarbejder med alvor, oprigtighed, transparens og ansvarlighed – for vi tager vores kunder og den tillid de viser os, personligt.

Vi taler lige ud af posen.

Vi vil ikke gemme os bag smarte forkortelser og gnidrede akronymer – vi vil kalde en spade for en spade. Og vi vil være ærlige – også når det ikke altid er bekvemt.

Vi overholder vores aftaler.

Både vores økonomiske aftaler og de deadlines vi i fællesskab sætter. Derfor får du ingen ubehagelige overraskelser og ekstraregninger med Kendskab.

Vi vil være de dygtigste.

Vi vil tænke fremad og opad og være nysgerrige nørder. Vi vil konstant lære nyt om online markedsføring og menneskers adfærd på nettet – helst før det sker – så vi kan holde os agile og knivskarpe.

Work smarter, not harder.

Vi vil arbejde smartere og benytte os af de nyeste teknologier, men vi vil styres af fornuft og holde os kundens strategi og mål for øje.

Vi vil være en arbejdsplads og en legeplads.

Vi jagter resultater og vil være de bedste til det vi gør – og vi vil have det godt og sjovt mens vi gør det. Vi vil arbejde i en flad struktur, med plads til kreativitet og innovation, hvor alle naturligt tager initiativ og ansvar i det daglige. Sådan bliver vi gladere og dygtigere Kendskabere.

Vi tror på forskellighed og specialisering.

Vi anerkender talent og dygtighed i alle mulige former og afskygninger og vi tror på at forskellighed er sundt. Vi dyrker vores forskelligheder for at blive et dygtigere team. Og så sætter vi pris på en udfordring, lærer af vores fejltagelser og fejrer vores sejre.

Lighedstegn 140

ET PERFEKT MATCH KAN OPSTÅ TILFÆLDIGT, MEN OFTEST OPSTÅR DET VED ET AKTIVT VALG.