Menu

Social Ads specialist

Er du erfaren, ambitiøs og socialt anlagt (i mere end én forstand), så er du måske dén kommende Kendskab’er vi leder efter. Vi søger lige nu en specialist til vores Social Ads team, så banker dit hjerte for annoncering på de sociale medier og alt det omkring – strategierne, det kreative og det tekniske, så er det måske DIG vi søger.

Det er fedt at være i Kendskab, fordi vi er en bred vifte af dygtige specialister! Jeg ved ikke alt om digital markedsføring — men Kendskab gør. Der er en stor værdi i, at vi samarbejder på tværs af fagområder og kanaler.

Anders, Kendskaber

Profilen vi søger

Dygtighed og solid faglig indsigt er det, der driver os fremad, som team og som forretning. Med andre ord, vi har høje ambitioner og fagligheden på plads, og vi forventer det samme fra dig – og gerne med fremtidsbrillerne på: Du tænker digital markedsføring 2021 – hvad sker der hvor, og hvilken retning skal vi gå i?

Dine primære opgaver

  • Ansvaret for egen kundeportefølje og direkte kommunikation med kunderne
  • Udtænke og eksekvere effektive SoMe kampagner i samarbejde med kunderne
  • Månedlig rapportering til kunden eller dit team - hvordan går det, hvad kan vi gøre for at forbedre performance og hvilke muligheder har vi fremadrettet.

Du har derfor

  • Min. 2 års erfaring med Facebook og Instagram annoncering
  • God forretningsforståelse - et godt økonomisk overblik
  • Flair for udvikling af grafik til SoMe kampagner ved brug af f.eks. Photoshop/Bannersnack
  • Erfaring med at bruge kampagne data til rapportering og optimering
  • Strategisk viden for hvordan “din kanal” sættes i spil på forskellige kunderejser
  • En naturlig nysgerrighed på hvad der sker i branchen lige nu

Du er også helt hjemme i

  • Facebook Business Manager
  • Facebook Sider og Annoncekonto
  • Facebook Pixel og Events
  • Google Analytics
  • Google Tag Manager

 

Det er en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med annoncering på Pinterest, Snapchat og LinkedIn
  • Erfaring med både e-handel og B2B-virksomheder
  • Erfaring med videoproduktion/videoredigering

 

Hvem er Kendskab så?

Kendskab er et full-service digitalt marketing bureau med speciale i at skabe digital performance på tværs af de digitale platforme. Vores kunder er ambitiøse B2B og E-handelsvirksomheder.

 

Hvad kan vi tilbyde

  • Et spændende job med spændende udfordringer
  • Et team af verdens bedste kollegaer
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Et job på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt
  • En lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer

 

Sådan sender du din ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler, så send hurtigst muligt din ansøgning vedlagt CV og evt. anbefalinger med emnefeltet “Social Ads Specialist” til job@kendskab.dk.

 

Casebesvarelse

Når du har sendt os din ansøgning bedes du besvare en række spørgsmål, som vi vil inkludere i en samlet vurdering af din ansøgning.

 

Du finder case-spørgsmålene her:

https://forms.gle/EePFVA1846oDSmjy5

 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Jakob Hofman på e-mail jakob@kendskab.dk eller på telefon 60 70 49 41.

Manifest

Vi er passionerede.

I Kendskab møder vi på arbejde, fordi vi brænder for at skabe værdi og bedre resultater for vores kunder. Hver eneste dag.

Vi er til lange forhold.

Vi vil skabe langtidsholdbare relationer med vores kunder og skabe sund og bæredygtig vækst for deres forretning. Nu og over tid.

Vi vil være lige begejstrede.

Vi vil samarbejde med kunder, som vil samarbejde med os – og som er glade for det. Hvis samarbejdet ikke fungerer, skal begge parter kunne opsige det NU. Derfor laver vi ingen bindende kontrakter eller tvivlsomme abonnementer.

It takes two to tango.

Vi vil samarbejde med dygtige, lydhøre kunder som har vilje og ressourcer til at vækste deres forretning, og som kan være agile samarbejdspartnere i processen – for de bedste resultater kommer af et samarbejde.

Vi er datadrevne, men...

Data er intet værd uden indsigt. Vi bruger den rigtige data til at stille de rigtige spørgsmål for at finde frem til svar og handlinger, der skaber de gode resultater og overskud på bundlinjen.

Vi tager det personligt.

Vi samarbejder med alvor, oprigtighed, transparens og ansvarlighed – for vi tager vores kunder og den tillid de viser os, personligt.

Vi taler lige ud af posen.

Vi vil ikke gemme os bag smarte forkortelser og gnidrede akronymer – vi vil kalde en spade for en spade. Og vi vil være ærlige – også når det ikke altid er bekvemt.

Vi overholder vores aftaler.

Både vores økonomiske aftaler og de deadlines vi i fællesskab sætter. Derfor får du ingen ubehagelige overraskelser og ekstraregninger med Kendskab.

Vi vil være de dygtigste.

Vi vil tænke fremad og opad og være nysgerrige nørder. Vi vil konstant lære nyt om online markedsføring og menneskers adfærd på nettet – helst før det sker – så vi kan holde os agile og knivskarpe.

Work smarter, not harder.

Vi vil arbejde smartere og benytte os af de nyeste teknologier, men vi vil styres af fornuft og holde os kundens strategi og mål for øje.

Vi vil være en arbejdsplads og en legeplads.

Vi jagter resultater og vil være de bedste til det vi gør – og vi vil have det godt og sjovt mens vi gør det. Vi vil arbejde i en flad struktur, med plads til kreativitet og innovation, hvor alle naturligt tager initiativ og ansvar i det daglige. Sådan bliver vi gladere og dygtigere Kendskabere.

Vi tror på forskellighed og specialisering.

Vi anerkender talent og dygtighed i alle mulige former og afskygninger og vi tror på at forskellighed er sundt. Vi dyrker vores forskelligheder for at blive et dygtigere team. Og så sætter vi pris på en udfordring, lærer af vores fejltagelser og fejrer vores sejre.

Lighedstegn 140

ET PERFEKT MATCH KAN OPSTÅ TILFÆLDIGT, MEN OFTEST OPSTÅR DET VED ET AKTIVT VALG.