Hvad er en hotdog?

René Poulsen

En hotdog består af en kogt eller ristet pølse, lagt i et aflangt brød. Dertil kommer ketchup, sennep, remoulade, ristede løg, rå løg og agurkesalat. I Danmark er hotdogs meget populære og kan købes i pølsevogne, grillbarer, tankstationer og kiosker landet over.

Hotdog metoden

En hotdog består af brød, pølse, ketchup, sennep, remoulade, ristet løg, rå løg og agurkesalat. 

Hvis du har fået et SEO kursus af mig eller en af de andre kendskabere i løbet af de sidste +15 år, så kender du måske allerede "Hotdog metoden". Det handler om semantiske søgeord og handler helt kort om at skrive indhold der fanger kundernes og Googles opmærksomhed. Nu er ChatGPT, Claude og andre LLM'er kommet til og hotdog metoden er stadig den rigtige tilgang til at skrive indhold til kunder, Google og LLM'er.

Metoden er opstået ud fra en simpel tanke:

Hvordan beskriver du en hotdog over for en anden person – uden at måtte bruge ordet “hotdog”?

Jeg har ofte spurgt: Hvad tænker jeg på, når jeg siger "brød, pølse, ketchup, sennep, remoulade, ristet løg, rå løg og agurkesalat?”

Langt de fleste vil nok sige "hotdog" uden at jeg har nævnt ordet "hotdog", men kun de ingredienser, der tilsammen definerer en hotdog.

Det er den samme metode, som du skal anvende, når du skriver indhold – og særligt nu, hvor Googles AI Overviews og ChatGPT bliver vores nye digitale assistenter, som vi bruger til at finde svar og anbefalinger.

For os i Kendskab er der heldigvis ikke meget nyt i dette, da vi har brugt metoden i +15 år. Men det er nyt at det nu (endelig) slår igennem og at tiden er inde til at der skal være mere fokus på godt indhold end tidligere, for at overbevise Google m.fl. om at dit indhold er det bedste resultat.

Det handler i høj grad om at vise at du har autoritet og troværdighed.

 

Test det af

Du kan prøve at skrive "hotdog" i Google og vælg "Billeder" øverst på siden. Her vil du se, hvordan Google kategoriserer billeder på ordet "hotdog". Her er billede-kategorierne: Fransk, Røde pølser, Fransk hotdog brød, Gourmet hotdog opskrift, Ristet hotdog, Brød, Hjemmelavede hotdogs, Ristede løg, Syltede rødløg og Pølsebrød.

Googles kategorisering opstår ud fra den samme metode som jeg netop har beskrevet. Hvilke semantiske ord beskriver en hotdog.

Fra søgeord til semantik

Du behøver ikke gentage søgeord 17 gange i dine tekster

Hvorfor ingredienserne er vigtigere end en hotdog

Google har over de seneste år, bevæget sig i en retning, hvor de gerne vil give et hurtigt svar. Det samme gælder for andre søgemaskiner som f.eks. Bing. Nu handler det ikke længere "kun" om søgeord, men om semantik: altså betydningen af ordene.

I de tidligere guidelines fra Google stod der: "hvis du gerne vil findes på "sort kat", så skal du sørge for at du bruger ordet "sort kat" i dine tekster og billedebeskrivelser". Denne guideline er nu blevet fjernet og justeret til følgende.

“Semantic search refers to the ability of search engines to understand the intent behind a query and the contextual meaning of terms in a searchable data space.”
Kilde: Google Cloud – What is Semantic Search

 

Det betyder helt enkelt for dig:

  • Du behøver ikke gentage søgeord i dine tekster, 17 gange (det har vi heller aldrig anbefalet)
  • Du skal forstå det emne du skriver om, dække det bredt og bruge meningsfulde ord, som beskriver emnet
  • Google, Bing og LLM'er forstår intentioner og sammenhænge. Det betyder at de ikke blot ranker efter antal søgeord

For os er dette blot gammel vin på nye flasker.

Intet nyt under solen.

Men det er vigtigt at forstå, at hvis du vil være nummer 1 på Google og blive nævnt i eks. ChatGPT, så skal du:

  1. Have styr på dit tekniske fundament
  2. Forstå de forskellige intentioner som der er bag søgninger (navigation, information, transaktion)
  3. Skrive indhold til dine kunder, som (også) indeholder de søgeord dine kunder bruger
  4. Anvende semantiske "hotdog ord" i dine tekster
  5. Opbygge relevante interne og udgående links
  6. Hjælpe dine kunder med godt content, som er tilpasset hele kunderejsen
  7. Svare på spørgmål i dit content, som bliver brugt i bl.a. Googles AI Overview og LLM'er

Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med søgemaskineoptimering her.

Hotdog metoden i praksis

Sådan en tekst virker hverken på mennesker eller søgemaskiner.

Forestil dig, at vi gerne vil ranke på: Digital marketing bureau.

Hvordan ville en god og beskrivende tekst på landingssiden, så se ud?

Dårlig tilgang:

“Vi er et digital marketing bureau. Vores digital marketing bureau har erfaring med digital marketing. Hvis du søger et digital marketing bureau, så kontakt os.”

Sådan en tekst virker hverken på mennesker eller søgemaskiner.

 

Hotdog metode tilgangen:

“Som digitalt marketing bureau arbejder vi med søgemaskineoptimering, Google Ads, annoncering på sociale medier, e-mail marketing og videoproduktion. Alt sammen med ét mål om at skabe vækst for vores kunder. Vi er strategiske fag-specialister og kan optimere og vækste din forretning via digital markedsføring, uanset om du driver en webshop eller er en B2B virksomhed.”

Her inkluderer vi:

  • Hovedemnet/søgeordet (digital marketing bureau)
  • Semantiske elementer: SEO, Google Ads, sociale medier, e-mail marketing, markedsføring, virksomhed m.v.
  • Et klart svar, som både brugere og AI-modeller forstår

 

Sådan skriver du tekster, som mennesker og robotter elsker

For at blive vist i Google AI Overviews og blive anbefalet i ChatGPT og andre LLM’er, skal du opfylde nogle grundlæggende principper:

  1. Du skal dække emnet bredt og meningsfuldt
  2. Du skal bruge relaterede begreber og dække emnet som helhed
  3. Besvar konkrete spørgsmål, som dine kunder ofte har
  4. Skriv i et naturligt og enkelt sprog
  5. Link til andre troværdige kilder og uddybende indhold
  6. Koble dit brand sammen med et begreb (vi bruger hotdog metoden)

Så jo mere du gør dig umage for at skrive godt og informativt indhold, som har det formål at hjælpe dine kunder, jo større chance er der for, at både søgemaskiner og LLM'er begynder at anbefale dig og din forretning.

Er du klar til at afprøve hotdog metoden?

Det er helt OK med mig, hvis du undlader. remouladen

Nu, hvor du ved lidt mere om, hvordan man opbygger en hotdog og arbejder med semantiske ord, så er du måske klar til at fortælle dine kunder mere om dine produkter og din viden?

Du skal huske på, at det ikke kun handler om at få den bedste placering. Det handler i høj grad også om at give de bedste (og hurtigste svar), når du skriver indhold. 

Det giver ikke kun mere synlighed at producere godt indhold, det kan faktisk også hjælpe dine kunder. Hvis du læser dette indlæg og er nået hertil (og er blevet klogere), så er dette et godt eksempel på indhold som er skabt for hjælpe.

Så næste gang du har svært ved at finde de ord, som beskriver dine produkter og din viden, så brug vores "hotdog metode". Du skal blot huske alle ingredienserne (brød, pølse, ketchup, sennep, remoulade, ristet låg, rå løg og agurkesalat).

Og det er helt OK med mig, hvis du undlader remouladen – det gør jeg nemlig selv.

Klaviyo
Metaads
Microsoftads
Googleads Badge
Dfw
Leadinfo
René Poulsen

Her er en kendskaber. Det er René

Direktør / Partner

Mød hele holdet

Manifest

Tillid

Hav tillid til dem, der har ansvaret. Det betyder ikke, at du skal stole blindt. Du må gerne være nysgerrig og stille spørgsmål, men udvis tillid.

Åbenhed

Vær åben og lydhør. Giv plads til andre tanker og fagligheder end dine egne. På den måde vinder de gode idéer.

Ærlighed

Tal rent ud af posen, men altid med respekt. Det er vigtigt, at du siger til. Især når det er svært. Ros, når nogen gør det godt. God feedback er med til at hjælpe alle fremad.

Hjælpsomhed

Tilbyd din hjælp, hvor den kan bruges, når du har tid og overskud til det.

Engagement

Tag aktivt del i opgaver og samarbejde. Vis interesse for andres perspektiver og del dine egne synspunkter. Sæt en ære i at bidrage til, at vi lykkes sammen – hele vejen i mål.

Mål

Vi aftaler, hvad det er, vi sigter efter.

Det skal være tydeligt, hvad det fælles mål er.

Roller

Ingen skal være i tvivl om, hvem der gør hvad. Derfor fordeles ansvaret tydeligt fra starten.

Tilgængelighed

Det er vigtigt at være til stede i et samarbejde. Man skal kunne få fat på dig, når det er nødvendigt for den fælles proces.

Rytme

Klar kommunikation, faste møder, rettidig opfølgning og nødvendige beslutninger skaber fremdrift.

Værktøjer

Brug de samme platforme og redskaber, så alle kan følge med og forholde sig til processen.