Vi (som ejere af en hjemmeside) kan kommunikere klart og tydeligt til Google, Bing og andre søgemaskiner ved hjælp af struktureret data. Det vil vi gerne, for at sikre at søgemaskinerne også ser det, vi gerne vil have de ser.
Ydermere giver struktureret data mulighed for øget synlighed, f.eks. i form af stjerner på Google, hvis vi har angivet struktureret data for anmeldelser.
Her kan du se, hvad struktureret data giver mulighed for på Google, og hvordan det implementeres (bemærk at det er meget teknisk, men spørg din udvikler om hvad det skal koste hvis du ikke allerede har struktureret data på din side)
Struktureret data kan leveres på mange måder, men du kommer længst med at følge disse to standarder:
- Schema.org (Primært: Google, Bing, Yahoo og Yandex)
- Open Graph Protocol (Primært: Facebook)