Fra SEO til Platformsansvar – sådan skaber vi digital synlighed for fremtiden

Anders Gerlev Herstrøm

Jeg har arbejdet med SEO i 10 år, under oplæring af folk som havde 10 års erfaring da jeg startede. Med den baggrund kan jeg med sikkerhed sige, at den eneste konstant er forandring. SEO dør aldrig, men det bliver noget andet. Måske får søgemaskineoptimering et nyt navn – platformsansvar er ikke et forsøg på at omdøbe SEO. Det er Kendskabs måde at arbejde med digital synlighed i en verden hvor AI-drevne søgninger og algoritmer vurderer konsistens og relevans på tværs af digitale kanaler nødvendiggør en bredere tilgang.

Hvad er platformsansvar?

Platformsansvar handler om at tage ansvar for virksomhedens samlede digitale platform – ikke kun hjemmesiden, men alle digitale berøringspunkter. Målet er at sikre, at alt kommunikerer samme positionering, er struktureret tydeligt og viser virksomhedens evne til at opfylde kundernes behov.

Det betyder, at både mennesker og algoritmer hurtigt kan forstå, hvad virksomheden er god til, og hvordan den skaber værdi. Platformsansvar er derfor en naturlig forlængelse af SEO – fra enkelte sider og søgeord til hele den digitale tilstedeværelse.

En Platformsansvarlig har ikke til opgave at lave alt indhold selv eller styre alle kanaler. Rollen handler om koordination, sammenhæng og langsigtet værdiskabelse, så de forskellige teams kan levere deres arbejde effektivt, samtidig med at platformen fungerer som en helhed.

SEO har altid handlet om behovsopfyldelse.

Platformsansvar udvider dette ansvar fra enkelte sider og søgeord til hele den digitale platform.

Det betyder, at vi løbende stiller de grundlæggende spørgsmål:

  • Kan brugerne det, de kommer for?
  • Indeholder platformen det, den bør?
  • Understøtter struktur og design den ønskede positionering?
  • Er det tydeligt for både mennesker og algoritmer hvad vi er gode til, og hvem vi er relevante for?

Google og AI-modeller belønner ikke virksomheder.

De belønner dokumenteret behovsopfyldelse.

Platformsansvar er ansvaret for at sikre netop det.

Kendskab tilbyder to former for samarbejde med vores kunder

  • Kanalsamarbejde

    • Taktisk løft af én kanal

    • Direkte kontakt til specialist

    • Relativ fleksibilitet

    • Fokus på optimering og drift

  • Teamsamarbejde

    • Strategisk løft af forretningen
    • Direkte kontakt til kundeansvarlig
    • Stor fleksibilitet
    • Fokus på forretningens fremtid
    • Platformsansvar er en naturlig del af dette samarbejde

Med Teamsamarbejde kan vi arbejde strategisk på tværs af kanaler og den Platformsansvarlige sikrer, at hele den digitale platform hænger sammen og at indsatsen giver langsigtet værdi både for Kendskabs kunde og deres kunder.

Hvilken værdi skaber en platformsansvarlig?

En platformsansvarlig sikrer, at virksomhedens digitale platform hænger sammen, kommunikerer klart og dokumenterer, hvordan den opfylder kundernes behov.

Det giver:

  • Øget effekt af marketing, med modtagelse af al trafik i et optimeret miljø.
  • Klarere positionering med konsistent kommunikation til både kunder og algoritmer.
  • Større synlighed i søgemaskiner og i AI-drevne svar.
  • Mindre silo, mere samarbejde.

Kort sagt: Én ansvarlig, der sikrer, at platformen skaber værdi på tværs af kanaler og algoritmer.

Ansvarsområder, for den platformansvarlige

SEO er en del af platformen, men der er meget mere under den paraply. I grove træk dækker ansvaret over:

  • Indhold på hjemmesiden
    • Landingssider til organisk trafik
    • Landingssider til betalt trafik (Google Ads, Meta, osv.)
    • Implementering af Positionering/Branding
  • Data & Optimering
    • Dataanalyse
    • Finde muligheder for øget trafik
    • Finde muligheder for konverteringsoptimering
  • Teknik
    • SEO teknik (klassisk SEO)
    • GEO teknik (inklusion i AI-modeller)
    • Agent teknik (hjemmesidens tilgængelighed for agenter/robot-brugere)

Den platformsansvarlige er med andre ord ansvarlig for at virksomheden opfylder brugernes behov og at Google/AI forstår det.

Den platformsansvarlige er ikke ansvarlig for:

  • Valg af retning for brandet
  • Vedligeholde af varekatalog
    • Upload af nye produkter
    • Justering af priser/lagerstatus
  • Indsatsen på tværs af kanaler (f.eks.)
    • Opsætning af kampagner i Google Ads
    • Nyhedsbreve
    • SoMe organisk og betalt

Selvom den platformsansvarlige ikke har ansvaret for ovenstående, har vedkommende dog en vigtig rolle her, med at sikre hjemmesiden tager godt imod og opfylder behovene de besøgende har, i samarbejde med Kendskabs kunde og kolleger.

Samarbejde på tværs af teams

Den platformsansvarlige skaber et klart informationsflow, og koordinerer mellem kunde, kanaler og teknik, uden at overtage specifikke opgaver. I praksis handler det for eksempel om at være opdateret på ændringer i produktsortiment, således at kategorier med nye mærker eller produkttyper oprettes og optimeres, så der er landingssider til organisk og betalt trafik. Dernæst at kommunikere videre til de enkelte kanaler at der er nye kategorier, klar til at modtage trafik fra eksempelvis annoncer, nyhedsbrev osv.

Kommunikationen går begge veje, således at den platformsansvarlige er med til at sikre at de andre kanaler har landingssider til deres kampagner. Som jeg kort formulerede det tidligere: "Mindre silo, mere samarbejde."

Én ansvarlig, én retning, hele platformen

Platformsansvar handler ikke om mere arbejde eller flere rapporter. Det handler om, at den digitale platform fungerer som en helhed, skaber værdi på tværs af kanaler og gør det tydeligt, hvad virksomheden kan for sine kunder.

En Platformsansvarlig holder trådene samlet, koordinerer teams og sikrer, at både mennesker og algoritmer hurtigt forstår virksomhedens styrker. På den måde bliver digitale initiativer mere effektive, samarbejdet enklere og platformen mere synlig og værdifuld.

Kort sagt: Én ansvarlig, én retning, hele platformen.

Det rette match fra start

Et stærkt resultat starter ikke med kemi alene. Det starter med et klart match, tydelige forventninger og en proces, der kvalificerer samarbejdet fra begyndelsen.

Derfor arbejder vi efter vores FOKUS-metode – en struktureret tilgang, der bruges til at vurdere, om der er det rette grundlag for et samarbejde, og om forudsætningerne for at skabe effekt faktisk er til stede.

Vi sætter os grundigt ind i jeres forretning, mål og krav. Samtidig er vi tydelige, hvis vi ikke vurderer, at der er det rette match. Det giver et bedre beslutningsgrundlag og reducerer risikoen for at starte det forkerte samarbejde.

Herunder kan du se, hvordan vi arbejder med FOKUS i praksis.

Læs om FOKUS
Klaviyo
Metaads
Microsoftads
Googleads Badge
Dfw
Leadinfo
René Poulsen

Her er en kendskaber. Det er René

Direktør / Partner

Mød hele holdet

Manifest

Formål

Vi starter med at afklare det strategiske formål. Hvad er ambitionen, og hvad skal indsatsen konkret føre til? Først når formålet er tydeligt, kan vi prioritere rigtigt og omsætte ambitionen til klare, målbare mål. Afklaringen giver bedre beslutninger.

Opnåeligt

Mål skal være realistiske for at være brugbare. Derfor vurderer vi altid, om ambitionen kan omsættes til noget opnåeligt og målbart. Hvis ikke, justerer vi. Vi fokuserer på brugbare resultater, ikke "fluffy" løfter. 

Kompetencer

Resultater kræver de rette kompetencer på begge sider. Derfor vurderer vi, om vi samlet har de faglige og organisatoriske forudsætninger for at lykkes. Hvis ikke, siger vi det tydeligt fra start.

Udvikling

Et samarbejde skal flytte forretningen i den rigtige retning. Derfor afklarer vi, om samarbejdet peger på udvikling eller drift, og om indsatsen understøtter de mål, der er sat. Målet er fremdrift, prioritering og langsigtet effekt. 

Samarbejde

Stærke resultater kræver et struktureret samarbejde med klare roller, tydeligt ansvar og løbende afstemning. Det giver bedre beslutninger, mere fremdrift og færre misforståelser undervejs.