Holistisk SEO

Anders Gerlev Herstrøm

Holistisk SEO handler om at se ud over egen næsetip og justere indsatsen efter Googles resultatside, som i dag er meget mere end de 10 blå links Google viste i gamle dage.

Tip: Det kan være en god idé at have kuglepen og papir klar, eller noget tilsvarende digitalt, så hvis der opstår idéer til hvad du kan ændre på din hjemmeside undervejs, så får du dem skrevet ned og kan arbejde videre med dem efterfølgende.

 

Helt kort

Holistisk SEO handler om at se ud over egen næsetip og justere indsatsen efter Googles resultatside, som i dag er meget mere end de 10 blå links Google viste i gamle dage.

 

I praksis betyder den holistiske tilgang at der skal tages højde for, at mulige kunder ikke nødvendigvis ser din hjemmeside som det første, men også kan få vist:

  • Shopping annoncer
  • Klassiske annoncer
  • Google My Business profiler
  • Video resultater i form af anmeldelser, brugsvejledning eller andet
  • Nyhedskarrusel med aktuelle artikler om produktet
  • Kortvejledning til nærmeste butik
  • Ofte stillede spørgsmål (PAA)
  • Relaterede søgninger
  • Billedresultater 
  • og mange flere

 

Hvordan kan det se ud? Lad os gennemgå et eksempel sammen:

 

Eksempel

Når jeg søger på [kattefoder] fra Kendskabs kontor i Silkeborg, bliver jeg præsenteret for en række reklamer, samt nærmeste butik, hvor jeg kan købe kattefoder:

 

Konkurrencen på markedet er enorm og jo, vi skal kæmpe om at ligge nummer et på [kattefoder] i de organiske resultater, men hvis du vil have resultater på bundlinjen indenfor en overskuelig tidsramme, så må indsatsen ikke bare være “mere af det samme”.

 

Så hvor starter vi? Hvis du ikke har gættet det, kommer svaret her:

 

Synlig som de andre

Det første jeg ønsker, du tager med fra guiden her, er at du skal være synlig, hvor de andre er. Selvfølgelig kan du ikke vinde kampen om markedsandele og omsætning, hvis du ikke spiller med i alle turneringerne, så;

  1. hvis konkurrenterne bruger Google Shopping, skal du også,
  2. hvis konkurrenterne opdaterer deres Google My Business, skal du også,
  3. og så videre.

Der kan være et hav af grunde til at I ikke ønsker at være med til “det hele”, for eksempel hvis I ligesom Troldtekt ikke har en webshop med salg direkte til forbrugere, men i stedet når slutbrugeren via forhandlere som nettraelasten.dk.

 

Jeg har ikke en standardløsning jeg kan præsentere for dig, for ikke to forretninger er ens, men du må gerne få det spørgsmål jeg stiller mig selv: Hvad gør de andre for at nå ud til målgruppen?

 

Min virksomhed Konkurrent A Konkurrent B
Google Ads
Content Marketing
Social Ads
E-mail Marketing
Videoreklamer
SEO
Samlet digital strategi

Men mere interessant lige nu; hvordan kan vi nå målgruppen? Lad os tage et kig på én mulig løsning.

 

Top of funnel targeting

Når vi ser på resultatsiden er det tydeligt at alle sælger kattefoder online, du kan spare op til 99 %, få gratis fragt og din kat bliver yngre - forhåbentligt er min overdrivelse med til at fremme forståelsen her.

 

Lad os i stedet målrette vores indsats mod de kundeemner som ikke helt er kommet til [køb kattefoder], men stadig er på [kattefoder til indekatte]-stadiet, altså Top of Funnel.

 

Der er to vigtige grunde til denne tilgang:

  1. Vi skal med i kampen om placeringerne på de målrettede søgninger
  2. Resten af hjemmesiden får et løft, når vi tilføjer brugbar information

 

Der er mange flere gode grunde du måske allerede har i tankerne, vi kommer ind på et par af dem i det næste afsnit.

 

 

Long-tail keywords

Hvordan vi præcist definerer et “long-tail” keyword som [kattefoder til indekatte] er ikke så vigtigt lige nu, jeg vil bare gerne have at du kommer i gang med at bruge dem jeg ved, du allerede kender.

 

Når dine kunder ringer ind og stiller spørgsmål til dit produkt, brugen af det, hvilken model de skal vælge eller hvor stor besparelsen er, så notér dem ned. Forestil dig kunderne selv fandt svar på deres spørgsmål på hjemmesiden, i stedet for at ringe. Der skal vi hen!

Jeg har selv taget samtalerne med tusindvis af webshop kunder før jeg kom til Kendskab, og brugt denne feedback til at opbygge en FAQ, udvide produktbeskrivelser, lave ændringer i check-out og til det som er min pointe her; skabe top of funnel indhold, som giver udvidede resultater på resultatsiden:

 

Eksemplet her er ikke mit skriv, blot det gode resultat Zooplus har opnået med deres indsats. Lad os kigge på hvordan vi gør det samme med din hjemmeside.

 

Vidensunivers

I gamle dage ville jeg have fortalt dig at du skulle gå i gang med at skrive blogindlæg hver uge. Men tiden hvor sommerkage-opskrifter på webshops med møbler hjælper med dine placeringer er ovre (hvorfor er en hel guide i sig selv, så det gemmer vi til en anden god gang).

 

I dag tager tilgangen udgangspunkt i god kundeservice; alt den ekspertviden frisøren giver om dine hvirvler i håret, fodtøj-eksperten der fortæller at dit barn bør købe sko sidst på dagen når fødderne er størst, eller indretningsarkitekten der styler og møblerer din bolig før salget, så du undgår lang liggetid.

Med andre ord; de long-tail søgeord vi var inde på tidligere.

Så hvis vi kombinerer det vi har lært, eller du har læst overskriften på siden, så skal vi bygge indhold, vi skal have lavet et vidensunivers, hvor kunder kan finde svar på alt før, under og efter købet. Det kan sagtens være tre separate sektioner eller ét samlet sted.

Sælger du ligesom Fluenet.dk kun ét produkt kan én lang artikel om vedligehold af fluenet være alt du skal bruge.

Måske giver det mere mening at dele det op ligesom ByggeBilligt, hvor der før købet skal måles op til døren og den efterfølgende skal monteres.

Eller sælger du alt indenfor maling som HC Farver, hvor vejledningen skal dække klargøring, valg af produkter, brugen samt efterfølgende vedligehold af alt fra vindueskarme til autolak?

Forhåbentligt har du nu fået skrevet et par ting ned du ønsker at arbejde videre med.

Vi ved at du har alt den ekspertviden der skal til for at skabe indholdet, men at organisere, søgemaskineoptimere og promovere det kan være en stor opgave - sig til hvis vi skal hjælpe.

 

Jeg har gjort alt det du sagde og jeg ligger stadig ikke nummer 1!

 

Google måler på rigtig mange ting for at bestemme de organiske placeringer, på en skala fra “tiebreaker” til “rankmaker” er de ca. 200 faktorer umulige at holde styr på i det daglige og desuden næppe relevante for lige netop din virksomhed. Mange punkter, såsom HTTPS der er en tiebreaker, er ikke mere end et flueben der skal sættes, hvorefter indsatsen kan fortsætte andetsteds.

Andre ting såsom den løbende optimering vi har talt om i denne guide, er ikke noget man bare lige gør eller en opgave der er idéel at kaste efter en praktikant.

Skal vi tage en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe jer, ikke kun med SEO optimering, men hele jeres digitale strategi?

 

 

Kilder og videre læsning

Google’s retningslinjer for webmastere, Google Search Central:

v.gd/GoogleGuidelines

 

Google’s 200 ranking factors, Brian Dean:

backlinko.com/google-ranking-factors

 

History of Google algorithm updates, Search Engine Journal:

searchenginejournal.com/google-algorithm-history/

 

Kendskabs eget vidensunivers, Indsigt:

kendskab.dk/indsigt/

 

 

 

 

Anders Gerlev Herstrøm
  • SEO

Sådan arbejder du med SEO i 2022

Læs mere

Det rette match fra start

Et godt samarbejde kræver mere end kemi. Det kræver, at der er en tydelig retning og klare forventninger fra start.

Derfor bruger vi "FOKUS" – en metode, der vurderer, om der er grundlag for at skabe effekt sammen. Det giver et bedre beslutningsgrundlag og mindsker risikoen for at starte det forkerte samarbejde.

Læs om FOKUS
Klaviyo
Metaads
Microsoftads
Googleads Badge
Dfw
Leadinfo
Anders Gerlev Herstrøm

Her er en kendskaber. Det er Anders

SEO produktansvarlig

Mød hele holdet

Manifest

Formål

Vi starter med at afklare det strategiske formål. Hvad er ambitionen, og hvad skal indsatsen konkret føre til? Først når formålet er tydeligt, kan vi prioritere rigtigt og omsætte ambitionen til klare, målbare mål. Afklaringen giver bedre beslutninger.

Uden et klart formål bliver indsatser spredte og svære at vurdere. Afklaringen giver et bedre beslutningsgrundlag.

Opnåeligt

Mål skal være realistiske for at være brugbare. Derfor vurderer vi altid, om ambitionen kan omsættes til noget opnåeligt og målbart. Hvis ikke, justerer vi. Vi fokuserer på brugbare resultater, ikke "fluffy" løfter. 

Kompetencer

Resultater kræver de rette kompetencer på begge sider. Derfor vurderer vi, om vi samlet har de faglige og organisatoriske forudsætninger for at lykkes. Hvis ikke, siger vi det tydeligt fra start.

Udvikling

Et samarbejde skal flytte forretningen i den rigtige retning. Derfor afklarer vi, om samarbejdet peger på udvikling eller drift, og om indsatsen understøtter de mål, der er sat. Målet er fremdrift, prioritering og langsigtet effekt. 

Samarbejde

Stærke resultater kræver et struktureret samarbejde med klare roller, tydeligt ansvar og løbende afstemning. Det giver bedre beslutninger, mere fremdrift og færre misforståelser undervejs.