Menu

SEO pensum

Anders Gerlev Hansen

SEO har ikke et pensum. Men som Head of SEO hos Kendskab er jeg også ansvarlig for uddannelse af mine kollegaer og har i den forbindelse lavet noget der minder om, vi kalder den blot "SEO læselisten".

Hvis du var min nye kollega, så er her hvad jeg ville bede dig om at læse, for at du har det faglige grundlag til at kunne rådgive kunder og sparre med kollegaer.

Kære SEO-Kendskaber

Denne liste er til for at hjælpe dig med at give sparring og levere løsninger baseret på et solidt fagligt fundament til kunder og kollegaer.

Hos Kendskab gør vi tingene ordentligt og det kræver noget forberedelse.

Den forberedelse starter her.

Du kommer til at søge på Google efter de ting du læser i de følgende afsnit senere og derfor kan alt indhold med fordel læses på engelsk, da mængden af information og særligt spørgsmål/svar er væsentligt større på engelsk end dansk.

Siden her er en oversigt over kaninhuller, hvor du sandsynligvis aldrig når bunden af nogen, og det er heller ikke meningen – jeg kommer ikke med en quiz og tester dig. Men, kunder stiller kritiske spørgsmål og så er det rart som minimum at vide hvor du kan finde svaret.

Det er et krav, at du bruger 10 minutter på hvert emne, for at have en grundlæggende forståelse af alt.

1 time på hvert emne er ikke spild af tid.

Stop dig selv efter 10 timer på et emne/side, så skal vi lige have en snak om hvorvidt din fascination af søgemaskiner er tegn på sundhed eller sygdom :)

Hvordan lærer du bedst?

For din egen skyld, så hjælp dig selv med at få det, du læser til at “sidde fast”.

Så hvordan lærer du bedst? For nogen virker det bedst at tage notater løbende, highlighte på fysisk papir eller tage noget teori og afprøve det i praksis på sin egen hjemmeside.

Gør det, der skal til – vi hjælper gerne dig, som vi hjælper vores kunder; f.eks. med et SEO kursus eller som en del af vores løbende samarbejde om søgemaskineoptimering.

Særligt det med at prøve ting af på sin egen hjemmeside kan være et godt sted at starte, for at få den værdifulde praktiske erfaring med at implementere tiltag.

Og så er der ikke flere tilføjelser inden selve læselisten, god fornøjelse!

Pensum Laerer Bedst
Pensum Standarder

Standarder

SEO handler blandt andet om at kunne gøre sig forståelig over for robotter. Det sikrer vi bedst, ved at følge nogle standarder og retningslinjer. Her de vigtigste jeg vil fremhæve for dig

 

Google Search Essentials

Alle retningslinjer og deres underpunkter bør læses grundigt.

https://developers.google.com/search/docs/essentials

 

Search Quality Evaluator Guidelines

De sider som Google gennemgår manuelt, følger disse retningslinjer og derfor bør du kende dem:

https://static.googleusercontent.com/media/guidelines.raterhub.com/da//searchqualityevaluatorguidelines.pdf

 

Web Content Accessibility Guidelines

Retningslinjer for tilgængelighed, f.eks. tilgængelighed for svagtseende, er i skrivende stund et krav til offentlige organer. Der er ikke krav om tilgængelighed for private virksomheder (endnu?). Det kan dog betale sig, at gøre sin hjemmeside tilgængelig, fordi vi kan nå en større målgruppe, men også fordi at de tiltag en tilgængelig hjemmeside kræver inkluderer positive ting for synligheden på Google, eksempelvis alt-tekster på billeder: 
https://www.w3.org/WAI/standards-guidelines/wcag/

Læselisten

Ranking systemer

De systemer, Google bruger til at sortere indholdet på resultatsiden:

https://developers.google.com/search/docs/appearance/ranking-systems-guide

 

Creating helpful, reliable, people-first content

Googles egen vejledning til, hvordan man skaber godt indhold:

https://developers.google.com/search/docs/fundamentals/creating-helpful-content

 

Best practices for ecommerce in Google Search

Googles vejledning specifikt til e-commerce sider.

https://developers.google.com/search/docs/advanced/ecommerce/overview

 

The PageRank Citation Ranking: Bringing Order to the Web

Dokumentet, der danner grundlaget for PageRank, som stadig er en del af Googles algoritme i dag:

http://ilpubs.stanford.edu:8090/422/1/1999-66.pdf

Mirror: http://www.eecs.harvard.edu/~michaelm/CS222/pagerank.pdf

 

Algoritmens historie

For bedre at forstå Google, kan det hjælpe at have kendskab til algoritmens historie.

https://www.searchenginejournal.com/google-algorithm-history/

 

Struktureret data

Du bør som SEO Specialist være bevidst om hvilke udvidede resultater der kan opnås, for bedst at kunne rådgive en række forskellige kunder om maksimal synlighed i SERP:

https://developers.google.com/search/docs/guides/search-gallery

 

Web Vitals

Google måler på brugeres oplevelse af hjemmesider og anvender denne data til at bestemme hvor godt et resultat en given hjemmeside er, derfor bør du som specialist kende til hvordan Google måler. Det fortæller de om her:

https://web.dev/vitals/

 

Google Business Profile retningslinjer

En del af Kendskabs kunder har fysiske forretninger eller kører ud til deres kunder indenfor et serviceområde, hvorfor de naturligvis har en Google Business Profile. Læs og forstå retningslinjerne, så du kan rådgive nuværende og fremtidige kunder:

https://support.google.com/business/answer/3038177

 

Google Ads politikker

De politikker som gælder for Ads, er gode at kende til for at forstå hvorledes Google ser på typer af indhold, som ikke overholder retningslinjerne. Ydermere er forståelse for Google Ads og betalt trafik generelt vigtigt for SEO-folk, da dit arbejde påvirker deres og kan være med til at give eksempelvis lavere klikpriser og øget eksponering, ved at inkludere relevante søgeord i eksempelvis produktnavne, titler og brødtekst.

Her findes et overblik:

https://support.google.com/adspolicy/answer/6008942

 

200+ faktorer bestemmer din placering

Brian Dean har samlet en “komplet” liste over de mange faktorer Google bruger til at bestemme hjemmesiders placering på resultatsiden. Den er ikke komplet eller 100 % up-to-date, men den indeholder rigtig mange punkter, som webmastere uanset hvad bør have taget stilling til:

https://backlinko.com/google-ranking-factors

(Vi ved godt Google har “debunket” myten om de 200+ faktorer og sagt det er mere kompliceret, men metaforen er god, ift. at forklare kompleksiteten. Ydermere, selvom nogle af punkterne er direkte forkerte, så er det ikke helt ved siden af. Og kan du argumentere for, hvorfor nogle af tingene er forkerte, så er du MEGET dygtig.)

Hold dig opdateret

For løbende at følge med i den vidunderlige verden indenfor SEO, kan du med fordel “catche up” på og læse nedenstående blogs/nyhedsbreve. Avinash er mere markedsføring generelt og særligt analyse og måling af effektivitet. Men det er også det bedste link på hele denne side, hvis du har det mindste med markedsføring at gøre.

Pensum Opdateringer

Dette er et levende dokument

Søgemaskineoptimering er justeringer af hjemmesider, med det formål at opnå bedre placeringer på Google og andre søgemaskiner.

Anders Gerlev Hansen, Head of SEO @ Kendskab

Mangler der noget på listen, som du absolut synes vi skal have med? Så skriv endelig til mig. Jeg opdaterer listen løbende og modtager gerne input til hvorfor noget bør, eller ikke bør, være på listen.

Manifest

Vi er et digital marketing bureau med erfaring og forretningsforståelse.
Du bliver ikke blot et nummer i rækken, men en tæt samarbejdspartner. Derfor skal vi også være det rigtige match.
I vores manifest kan du læse mere om vores kultur og holdninger.
Synsninger sidder i maven og holdninger i rygraden.
Læs vores manifest
Anders Gerlev Hansen

Her er en kendskaber. Det er Anders

Head of SEO

Mød hele holdet

Manifest

Vi er passionerede.

I Kendskab møder vi på arbejde, fordi vi brænder for at skabe værdi og bedre resultater for vores kunder. Hver eneste dag.

Vi er til lange forhold.

Vi vil skabe langtidsholdbare relationer med vores kunder og skabe sund og bæredygtig vækst for deres forretning. Nu og over tid.

Vi vil være lige begejstrede.

Vi vil samarbejde med kunder, som vil samarbejde med os – og som er glade for det. Hvis samarbejdet ikke fungerer, skal begge parter kunne opsige det NU. Derfor laver vi ingen bindende kontrakter eller tvivlsomme abonnementer.

It takes two to tango.

Vi vil samarbejde med dygtige, lydhøre kunder som har vilje og ressourcer til at vækste deres forretning, og som kan være agile samarbejdspartnere i processen – for de bedste resultater kommer af et samarbejde.

Vi er datadrevne, men...

Data er intet værd uden indsigt. Vi bruger den rigtige data til at stille de rigtige spørgsmål for at finde frem til svar og handlinger, der skaber de gode resultater og overskud på bundlinjen.

Vi tager det personligt.

Vi samarbejder med alvor, oprigtighed, transparens og ansvarlighed – for vi tager vores kunder og den tillid de viser os, personligt.

Vi taler lige ud af posen.

Vi vil ikke gemme os bag smarte forkortelser og gnidrede akronymer – vi vil kalde en spade for en spade. Og vi vil være ærlige – også når det ikke altid er bekvemt.

Vi overholder vores aftaler.

Både vores økonomiske aftaler og de deadlines vi i fællesskab sætter. Derfor får du ingen ubehagelige overraskelser og ekstraregninger med Kendskab.

Vi vil være de dygtigste.

Vi vil tænke fremad og opad og være nysgerrige nørder. Vi vil konstant lære nyt om online markedsføring og menneskers adfærd på nettet – helst før det sker – så vi kan holde os agile og knivskarpe.

Work smarter, not harder.

Vi vil arbejde smartere og benytte os af de nyeste teknologier, men vi vil styres af fornuft og holde os kundens strategi og mål for øje.

Vi vil være en arbejdsplads og en legeplads.

Vi jagter resultater og vil være de bedste til det vi gør – og vi vil have det godt og sjovt mens vi gør det. Vi vil arbejde i en flad struktur, med plads til kreativitet og innovation, hvor alle naturligt tager initiativ og ansvar i det daglige. Sådan bliver vi gladere og dygtigere Kendskabere.

Vi tror på forskellighed og specialisering.

Vi anerkender talent og dygtighed i alle mulige former og afskygninger og vi tror på at forskellighed er sundt. Vi dyrker vores forskelligheder for at blive et dygtigere team. Og så sætter vi pris på en udfordring, lærer af vores fejltagelser og fejrer vores sejre.

Lighedstegn 140

ET PERFEKT MATCH KAN OPSTÅ TILFÆLDIGT, MEN OFTEST OPSTÅR DET VED ET AKTIVT VALG.